 |
|
|
 |
|
Aktuelle nyheder på radio-/tv-området
DR MAMA - De unges eget univers
20. sep. 2011
DR er klar med et nyt univers for de unge. I morgen, onsdag den 21. september, går DR MAMA i luften på tv, radio og nettet.
DR er for alle danskere. Det betyder, at DR også har en ambition om at levere indhold, der er relevant og væsentligt for de unge og afspejler deres interesser.
Men de unge har længe været underrepræsenterede blandt DRs brugere. Ligesom mange andre europæiske public service-udbydere kæmper DR nemlig for at få de unges opmærksomhed. Og det er denne udfordring, som DR nu tager livtag med. Ambitionen er at levere indhold, som har noget på hjerte og stiller skarpt på de unges virkelighed, som den udspiller sig lige nu.
Virkelighed og vitaminer
DR MAMA er først og fremmest et forsøg på at tage de unge seriøst med indhold, som har noget på hjerte og som beskæftiger sig med, hvordan man takler livet som ung i dagens Danmark. For Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i DR, er det vigtigt, at det hverken bliver højpandet eller docerende, men derimod ungt indhold med masser af indlevelse, frækhed og kant:
- Der er et behov for indhold med flere vitaminer til de unge, som afspejler deres liv, udfordrer dem på deres selvforståelse og skærper deres interesse for samfundet omkring dem. DR MAMA skal både underholde og give de unge noget at tænke over, siger Maria Rørbye Rønn.
Programmerne på DR MAMA er et miks af nye danske produktioner og indkøbte programmer - alt fra reportage og debat til magasiner og serier. Programmerne indeholder både provokerende satire og ægte og opsigtsvækkende historier om unges virkelighed baseret på unges egne historier.
Aktualitet, kant og nærvær
DRs vigtigste ambition med DR MAMA er at afspejle de unges liv på en måde, som giver plads til reel refleksion ved at gå bag overfladen og vise nuancerne.
-Der er en tendens til, at der i meget høj grad bliver udvalgt bestemte typer af smukke, udadvendte og polerede unge til at optræde i medierne, og vi ser sjældent nuancerne og mangfoldigheden blandt de unge og i ungdomskulturen. DR MAMA dyrker begejstringen for virkeligheden, og derfor er programmerne fyldt med aktuelle samfundsemner og historier om unges personlige udfordringer blandet med god satire, humor og underholdning, siger DRs kulturdirektør Morten Hesseldahl.
Men ifølge generaldirektør Maria Rørbye Rønn bliver kampen om de unge en svær nød at knække:
- Vi nærer ingen illusioner om, at vinde de unges opmærksomhed i en snæver håndevending eller over kort tid. Det bliver derimod et langt sejt træk, hvor vi skal vise de unge, at vi har noget at tilbyde dem.
Værterne viser, hvem de er
Blandt DR MAMAs værter er der både kendte ansigter og kendte stemmer. Tilsammen udgør de et team af engagerede og nærværende unge. De gennemgående værter på både tv, radio og net er Emil Thorup, Jacob Hinchely, Thomas Skov Gaardsvig, Camille Lange og Sara Frost, og de glæder sig til at præsentere alle de nye programmer, de har på hylderne til de unge.
DR MAMA
Hvordan ser jeg tv2 efter 11. januar 2012
Fra 2012 bliver TV 2 betalingskanalMed abonnementsbetalingen fremtidssikres TV 2 som public service-kanal med stærk nyhedsdækning, underholdning, fakta, sport og dansk fiktion.
Velkommen til TV2's info-sider, hvor du kan læse mere om ændringerne i tv-modtagelsen i 2012.
http://www.behold.tv2.dk
DR Redaktørberetning 1. halvår 2011
http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/1AE897C2-8F2E-4E70-B4C5-CC67BA498187/3084881/1_halv%C3%A5r_2011.pdf
Via ovenstående link kan du læse DR Lytter- og seeredaktørens halv¨årsberetning for 1. halvår 2011.
Jacob Mollerup
"BOXER" offentliggør prisen for at se TV2
Til januar er det slut med at se TV 2 gratis, og alle danskere, som vil se TV 2 efter nytår, skal herefter
betale for kanalen.
Hos Boxer vil TV 2 blive en del af alle Boxers fire tv-pakker, men derudover vil man kunne købe TV 2 som
en enkeltstående tv-kanal. Det bliver første gang i Danmark, at tv-seerne får adgang til at købe én enkelt
tv-kanal uden at skulle købe en hel tv-pakke.
Boxer er nu klar med prisen på TV 2 i løs vægt:
19 kr./månedligt i abonnement
199 kr./årligt i kortafgift (primært til drift og vedligeholdelse) Afgiften er cirka en fjerdedel af Boxers
normale kortafgift på 778 kr./årligt
Totalt vil prisen for TV 2 blive godt 35 kr./månedligt - mindre end det koster at leje en premierefilm.
- Vi er stolte af at kunne præsentere en pris for TV 2 i løs vægt, der er betydelig lavere end de
spekulationer, der har været i medierne om en langt højere pris. Og så er vi også rigtig stolte af igen at
være den tv-udbyder, som går foran med mere valgfrihed, end man kan få hos andre tv-udbydere. Derfor
har vi valgt at at give mulighed for, at man hos Boxer kan nøjes med at købe TV 2. Det gør Boxer til den
første i Danmark med ægte a la carte, siger adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV A/S.
I tre af Boxers tv-pakker Boxer MINI, Boxer MIX og Boxer MAX vil TV 2 automatisk indgå. I Boxer Flex8
vælger man selv TV 2 som én af de otte valgfri tv-kanaler i pakken.
Muligheden for at købe TV 2 er ikke kun relevant for de husstande, som primært modtager tv med en
antenne. Masser af tv-seere har mere end ét tv-apparat - for eks. i soveværelser og køkkener eller i
sommerhuse, campingvogne og både - og her er det også nødvendigt at overveje, om man skal abonnere
på TV 2 i fremtiden.
For eksempel vil især mange husstande med parabol skulle overveje, hvordan de sikrer at kunne modtage
TV 2 på de tv andre steder i husstanden, hvor de i dag modtager ikke modtager med parabol, men med
antenne. Her kan det være væsentlig mere praktisk at bibeholde sin antenne fremfor at skulle trække
parabol-tv til forskellige rum i hjemmet.
Generelt gælder det, at man fra januar skal være kunde hos Boxer for at se TV 2 på de tv-apparater, som
modtager tv med en antenne - uanset hvor i hjemmet de står, eller om tv-apparaterne befinder sig i
sommerhuse, campingvogne og lignende.
Man skal sikre sig, at ens modtageudstyr er Boxer-godkendt. Det er forbrugernes garanti for, at det
fungerer, og at man kan modtage TV 2 fra januar. Rent teknisk skal fjernsynet eller den digitale
modtagerboks være i MPEG4-standarden. I boksen er der allerede en indbygget kortlæser, mens man til sit
tv skal anskaffe sig en kortlæser, som man indsætter i tv'et.
Man kan købe TV 2-kort hos Boxer og hos Boxer-forhandlere fra 3. oktober 2011.
Yderligere information:
Steen Ulf Jensen, adm. direktør, Boxer TV A/S, tlf. 4132 9500 – www.boxertv.dk
DR afholder konference om public service
|
19. august 2011
|
|
|
|
Emnet er regional journalistik og public service, når DR inviterer til public service-høring fredag den 2. september kl. 16.00-18.30 på Nr. Vosborg ved Holstebro. Alle interesserede er velkomne til at deltage i debatten. P4 Midt og Vest sender fra høringen hele eftermiddagen.
Fra DR vil bestyrelsesformand Michael Christiansen, generaldirektør Maria Rørbye Rønn, mediedirektør Gitte Rabøl og direktør for DR Danmark, Inger Bach, deltage med korte indlæg og de stiller op til spørgsmål og debat.
For at få input har DR skabt plads i programmet til spørgsmål og kommentarer fra de fremmødte. Samtidig har DR inviteret professor Steen Hildebrandt samt medieforsker Per Jauert til at give nogle perspektiver på dagens emner og kvalificere DRs egne planer og tanker om den regionale journalistik og public service.
Public service-konferencen finder sted fredag den 2. september kl. 16-18.30 på herregården Nr. Vosborg ved Holstebro. Tilmelding er nødvendig og kan ske til mbf@dr.dk
Man vil kunne følge debatten flere steder på DRs flader. P4 Midt og Vest sender fra Nr. Vosborg hele eftermiddagen, og på P4's hjemmeside
dr.dk/p4
er det muligt at følge public service-konferencen direkte via webcast.
|
Dit TV kan få et black-out
Fjernsynet kan få blackout
|
|
|
Den 11. januar lukker Danmark for TV-sending via antenne i MPEG2-kompression for at gå endeligt over til den dobbelt så effektive MPEG4. Det betyder at ældre TV-apparater og modtagebokse vil gå i sort – f.eks. i sommerhuset.
Kulturministeriet og TV-branchen er blevet enige om, at alt frit tilgængeligt TV fra begyndelsen af januar bliver sendt i MPEG4-formatet. Det vil berøre en række husstande, og i mange tilfælde er det netop de sekundære fjernsyn, som vil gå i sort. For eksempel dem i sommerhuse, campingvogne, børneværelset og båden, hvor det tit er et ældre apparat, der har fået lov at leve den sidste tid.
Indbygget i
fladskærme
Problemet kan kun opstå for dem, der ser TV via antenne. Ser man derimod fjernsyn via kabel, parabol eller internet, er der ingen problemer. Og har man netop investeret i en ny fladskærm, vil den typisk være udstyret med en MPEG4-dekoder, og så er der ingen problemer.
Men ser man fjernsyn via en antenne, og er fjernsynet af ældre dato, så er man nødt til at købe en MPEG4-boks for fortsat at kunne bruge det til modtagelse af DRs kanaler. Og hvis man også vil kunne se betalingskanaler, bør man nok tage en snak med en TV-forhandler om, hvilket udstyr, der er nødvendigt for at modtage dem.
|
Berlingske People skal drive "Radio-Møller"
Radio- og tv-nævnet har nu foretaget en indledende gennemgang af den ene ansøgning der blev modtaget fra Berlingske People A/S.
På dette foreløbige grundlag lever ansøgningen op til de minimumskrav der blev stillet ved udbuddet.
Radio- og tv-nævnet vil på sit møde, den 5. april 2011 så træffe den endelige afgørelse om udstedelse af sendetilladelsen til Berlingske People A/S.
Der vil i den endelige tilladelse blive taget forbehold for den sag der vereserer ved EU-Kommissionen. I værste fald kan denne sag føre til aflysning af tilladelsen.
Du kan læse mere om hele udbuddet på:
www.bibkliotekogmedier.dk
Protest fra Det nye Public Service råd
Indsigelse mod regeringens nyeste indgreb mod DR
Det ny Public Serviceråd ønsker at protestere imod regeringens nyeste angreb på DR ved at ville nedlægge stationens P 2-kanal og samtidig tage 125 mill. kr. af DR´s licensindtægter til at drive konkurrerende radio for.
Desuden er der i regeringens forslag til en ny medieaftale planer om, at DR skal pålægges at bruge 250 mill. kr. til private produktioner. Altså en yderligere reduktion af DR´s potentiale.
Vi ser gerne nye medieaktører med kvalitetsprogrammer på markedet, både æterbårne og som netmedier, både græsrødder og kommercielt baserede.
En offentlig finansiering heraf bør imidlertid ikke ske ved at reducere DR´s midler, men ved andre støtteordninger - også til fremme af både landsdækkende, lokale - og regionale græsrodsstationer.
Skal vi i et så lille kultur - og sprogområde som Danmark bevare en oplyst platform af høj kvalitet, må vi støtte og ikke nedbryde DR- gerne i konkurrence med et TV 2/DANMARK med et fortsat majoritet af statsligt ejerskab og fortsat med public serviceforpligtelser.
Vi er stærkt kritiske overfor DR´s nuværende segment - og konceptstyrede, populistiske programpolitik, men ønsker overordnet at fastholde og styrke denne nationale offentligt ejede public service station med alle dens muligheder for at fremme den demokratiske og kulturelle udvikling for befolkningen i en verden med en ny global udfordring.
Vi ønsker et DR´s P 2 med et kulturelt indhold af høj kvalitet, samt en oprustning af kvaliteten i DR´s P1. Dette opnås ikke ved nedskæringer
.
Regeringens ”motorsavs- massakre” på DR fremmer hverken græsrødder eller kommercielle aktører
.
Vi ser endvidere frem til som en del af et kommende medieforlig, at forslaget om en etablering af et uafhængigt, bredt sammensat Debatforum nyder fremme, for både at udfordre DR og sikre den kvalitet, der er i kraftig aftagen i de elektroniske medier i disse år.
På rådets vegne
Bjørn Nørgaard
formand
Bjørn Nørgaard
ARF's ønsker til en ny medieaftale
Vi ønsker.
Styrkelse af public service stationerne, regionalt og landsdækkende.
Dialogen med lytter og seerne skal udvikles, så der bliver en klar og øget brugerindflydelse.
Danmarks stramme reklame regler fastholdes, det vil sige ingen reklamer i DR.
Ingen reklamebreaks i TV2.
Dansk TV sendt fra udlandet skal følge den danske reklame lovgivning.
DR skal styrkes og fastholdes som den bærende public service station i Danmark.
Det vil sige have rådighed over kanaler, så DR bevares som hele Danmarks radio og TV station.
Licens systemet skal udvikles, gøres mere gennemsigtig, så det klart viser, hvad der bliver brugt til DR, TV2 regionerne og alle de andre formål, så også erhvervs medielicensen, bliver en naturlig del af økonomien i licens/mediestøtteordningen.
Der skal ses på, om der kan udvikles et licens system, så f.eks. kollegier, lærlingehjem, plejehjem og lign. kan få en fælles licenstakst.
På radiosiden skal der udvikles på DAB teknologien, så den lever op til de kvalitetskrav, der er til en moderne radio lyd. Der skal ikke lukkes ned for FM båndet, før udviklingen af DAB + har vist sig at leve op til dette.
Public service kontakterne/aftalerne bliver mere nogle rammer for public service, og så er det op til DR og TV2 at sikre, at indholdet er public service.
Public service skal
sikre informations- og ytringsfrihed, samfundsinformation, objektiv nyhedsformidling, undervisning, lægge vægt på saglighed og det danske sprog og på mangfoldigheden i dansk kultur og historie.
Mediestøtten skal
være gennemskuelig, brugerindflydelsen skal udvikles og styrkes.
Skal gennemgå en modernisering, så mediestøtten lever op til de teknologier og forandringer, der er i mediebilledet i fremtiden.
Styrkelse af de lokale ikke kommercielle radio, tv stationer.
12-2-2010
Landsformand Lea Rosfort
Afgørelse fra Radio og TV Nævnet
Radio- og tv-nævnets afgørelse om kampagnefilm vedr. tronfølgeloven
30. november 2009
Radio- og tv-nævnet har den 27. november 2009 truffet afgørelse om klage over politiske reklamer forud for folkeafstemning om tronfølgeloven. Filmen var blevet vist i ugen op til afstemningen både på TV2 samt DR1 og DR2.
Klagen angik en kampagnefilm forud for folkeafstemningen om tronfølgeloven, som var blevet vist som en del af Statsministeriets oplysningskampagne forud for folkeafstemningen i juni 2009 på TV 2.
Samme film var også blevet sendt i OBS på DR 1 og DR2, og Radio- og tv-nævnet besluttede derfor at behandle sagen overfor DR af egen drift.
Nævnet fandt, at filmen kan forstås som en indirekte opfordring til at bifalde ændringsforslaget om tronfølgeloven, og som konsekvens heraf at stemme ja ved folkeafstemningen. Visningen på TV 2 en uge inden afstemningen var derfor i strid med forbuddet mod reklamer for politiske budskaber forud for valg og folkeafstemninger.
I forhold til visningen på DR henviste Nævnet til, at det ligger udenfor Radio- og tv-nævnets kompetenceområde at træffe afgørelse om indholdet af konkrete programmer vist på DR. Ansvaret for overholdelsen af bestemmelserne om DR’s public service-virksomhed ligger derimod hos DR’s bestyrelse.
DR - Mediepolitisk oplæg til kommende medieforhandlinger.
|
DR: Styrk det danske medieindhold
DR har offentliggjort sine anbefalinger forud for arbejdet med et nyt medieforlig for 2011-2014. DR vil anbefale: Mere åbenhed og et tættere samarbejde om deling af public service-indhold. Et mere mangfoldigt radiomarked. En fremtidssikring af dansk public service, som blandt andet omfatter nye teknologiinvesteringer og en styrkelse af DRs nyhedsdækning. Og endelig: at der sættes en stopper for den fortsatte udhuling af licensen.
DR med betydning for alle danskere
De danske medier er i disse år under stigende pres, og de bliver til stadighed udfordret af internationale aktører, som bejler til danskernes opmærksomhed. Det gælder både for dagbladene, som kæmper med faldende annonceindtægter, for de store danske tv-stationer, der er udfordret af øget international konkurrence og faldende seerandele, og ikke mindst på internettet, hvor cirka 60 procent af danskernes tid i dag bruges på internationale hjemmesider.
De største udfordringer kan sammenfattes som tre megatrends: En markant stigende international konkurrence, et fragmenteret mediemarked med flere og flere medietilbud og en accelererende teknologisk udvikling.
”DR og dansk public service-indhold bliver presset af kapitalstærke internationale mediekoncerner. Der kommer stadig mere udenlandsk indhold i de danske stuer, og vi har endnu kun set toppen af isbjerget. Derfor er det bydende nødvendigt at sikre dansk public service-indhold i fremtiden,” siger DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen, der tilføjer:
”Der er behov for at styrke det indhold, som tager afsæt i danske værdier, kultur og sprog. Vi har brug for indhold, som vi kan samles om, og som giver baggrund og dansk perspektiv på en stadig hurtigere strøm af internationale nyheder og underholdning. Derfor er det afgørende, at danske medier sikres nogle rammebetingelser, der gør det muligt at begå sig i den globale medieverden.”
Det er på denne baggrund, at DR fredag offentliggør sit mediepolitiske udspil forud for de kommende medieforligsforhandlinger.
DRs mediepolitiske udspil fokuserer på fire nøgleområder:
Et åbent DR
DR vil søsætte flere pilotprojekter, der skal understøtte udviklingen mod et tættere samarbejde mellem DR og andre aktører inden for kultur, medier og videnskab. DR vil blandt andet tilbyde at dele indhold og klip fra visse DR-programmer med andre hjemmesider. DR ønsker også at søsætte et pilotprojekt, som gør det muligt at indlejre nyhedskanalen DR Update på andre mediers hjemmesider, så flest muligt kan få glæde af kanalen.
Analogt radiosluk senest i 2015
DR ønsker reel konkurrence på det landsdækkende radiomarked. Konkurrencen er både udviklende for public service-medierne og for de kommercielle aktører. Derfor bør man følge linjerne fra det politiske radioforlig af 9. juni 2009 og fastsætte en dato for slukningen af FM og overgangen til DAB-formatet.
DAB giver mulighed for langt flere radiokanaler og bedre kvalitet. Når DAB-nettet er fuldt udbygget, vil der være plads til cirka 20 landsdækkende radiokanaler: 10 kommercielle og 10 public service-kanaler. Desuden er der plads til 10 stationer i hver af de regioner, som nettet kan opdeles i, hvilket samlet set vil betyde op imod 150 digitale radiokanaler. Og med den nye DAB+-teknologi, vil man i nær fremtid kunne fordoble dette antal. Dette vil gøre det muligt for flere aktører at arbejde med såkaldte flerkanalstrategier og på den måde skabe øget mangfoldighed og bedre konkurrence på radiomarkedet.
Men selv om DAB-teknologien rummer store muligheder, viser DRs erfaringer med tv-digitaliseringen, at overgangen til nye formater sjældent kommer i gang af sig selv. Først når der er fastlagt en analog slukkedato, sker der for alvor noget. DR mener, at der er behov for en offensiv mediepolitik på dette område. Slukningen af det analoge signal bør derfor ske hurtigst muligt og senest i 2015.
Forslag til en styrket public service-indsats.
Tre konkrete indsatsområder er:
a. Styrket nyhedsdækning.
Formidling af væsentlige og troværdige nyheder er selve kernen i samfundets demokratiske debat, og står derfor centralt i DRs public service-forpligtigelse. Nyhedsbranchen har igennem de seneste år gennemgået en udvikling, hvor der bliver leveret markant flere nyhedshistorier. Det sker vel at mærke uden tilførsel af nye ressourcer, og det sætter kvaliteten under pres. DR mener derfor, at der er et stigende behov for uafhængige og troværdige nyheder. Nyheder, som ikke henvender sig til bestemte segmenter eller målgrupper, men når ud til alle danskere - både unge og gamle, og ikke kun de vellønnede og veluddannede. DR ønsker at skabe bedre regionale nyheder, nyheder målrettet de unge samt en styrket udlandsdækning med et klart dansk perspektiv.
De regionale nyheder bør styrkes, fordi danskerne interesserer sig for at følge med i lokale og regionale begivenheder - og for samspillet mellem hverdagens begivenheder og de nationale nyheder. Gevinsten er dobbelt. Man får både flere regionale indslag med lokal relevans, og samtidig mulighed for at få flere historier fra hele Danmark ud igennem DRs nationale nyhedstilbud. Helt konkret ønsker DR at styrke bemandingen og etablere basale tv-faciliteter i alle 11 distrikter.
DR vil skabe nyheder til de unge. Mange unge følger nemlig ikke i samme grad som deres forældre med i de klassiske nyhedsudsendelser. Derfor ønsker DR at udvikle nyhedsgenren til unge ved at etablere en særlig nyhedsredaktion, med netop dette fokus - en redaktion, som leverer ungdomsstof til alle relevante programmer og platforme.
DR ønsker at styrke den internationale dækning. Nyheder købt hos internationale nyhedsbureauer kan være en udmærket kilde til information. Men de giver ofte hverken dansk perspektiv eller den nødvendige baggrund, som gør nyheden interessant og væsentlig for danske seerne, lyttere og netbrugere. Og når der samtidig bliver skåret i antallet af korrespondenter på de kommercielle medier, øges behovet for en stærk public service-dækning af udlandsstoffet. På den baggrund ønsker DR at etablere et fleksibelt netværk af korrespondenter, som i kortere eller længere perioder kan formidle nyheder fra verdens brændpunkter.
b. Investeringer i HD-teknologi.
Digitaliseringen og den teknologiske udvikling stiller store krav til medievirksomhederne, som skal bruge stadigt flere ressourcer på teknologiinvesteringer, hvis de skal følge med brugernes ændrede medieadfærd. DR ønsker en gradvis overgang til hd-teknologi, således at flere programmer bliver produceret og sendt i hd-kvalitet, der hvor det giver mest muligt værdi for seerne. Overgangen skal sikre bedre kvalitet for seerne, men den vil også betyde et markant stigende behov for investeringer i for eksempel digital lagerplads. Disse investeringer bør foretages i den kommende medieforligsperiode.
c. Formidling af danmarkshistorien med tv-drama.
Danskerne samles gerne om danske dramaproduktioner. DR ønsker at skabe en historisk dramaserie af høj kvalitet, der kan være med til at øge og stimulere interessen for danmarkshistorien og centrale nationale begivenheder. Her har DR en nøglerolle, idet DR som den eneste danske udbyder af dansk drama, fokuserer på at skabe kvalitetsdrama - ikke til en kommercielt attraktiv målgruppe af 15-49-årige - men til den brede danske befolkning.
Licensen bliver udhulet
Den reelle pris- og lønudvikling er i den seneste medieforligsperiode steget mere end licenssatsen. Det har reelt betydet en udhulning af DRs licensindtægter. I 2010 svarer denne udhulning til cirka 170 millioner kroner. Det har betydet utilsigtede ekstra besparelser i DR, som i forvejen har været hårdt ramt af spareplaner.
DR beder ikke om flere penge i det kommende medieforlig; blot om en regulering, som sætter en stopper for den utilsigtede udhuling af licensen.
Derfor indstiller DR til, at licensen fra 2011 bliver tilpasset, så den svarer til det niveau, som licensen ville have haft, hvis den havde fulgt pris- og lønudviklingen. En sådan regulering vil samtidig kunne finansiere de konkrete indsatsområder for en styrkelse af DRs public service.
DRs mediepolitiske anbefalinger kan læses i fuld længde på:
Yderligere oplysninger: DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen og generaldirektør Kenneth Plummer via pressekoordinator Jonas Vadstrup Thomsen, DR Kommunikation, 2854 2130 eller e-mail:
jovt@dr.dk
.
|
|
|
|
 |
|
|
|